TENS står for transkutan elektrisk nervestimulation: strøm gennem huden til nerverne. Apparatet er en lille, batteridrevet boks med ledninger til selvklæbende elektroder, og du bestemmer selv styrken. Det, der afgør, om det giver mening for dig, er tre ting: hvilken frekvens du bruger, hvor længe, og om du har en af de tilstande, hvor strømmen ikke må bruges. Kigger du allerede på modeller, så se hvilket TENS-apparat du skal vælge, og hvad det kan.
Hvad kilderne siger
Smertecenter Middelfart på Sygehus Lillebælt beskriver i sin retningslinje for TENS fra februar 2025 to mekanismer: kroppen frigiver smertedæmpende stoffer, og nervesystemets egne nedadgående, hæmmende baner bliver aktiveret. Retningslinjen skelner mellem tre indstillinger:
| Indstilling | Frekvens | Det skriver smertecentret |
|---|---|---|
| Lavfrekvent | 2-4 Hz | små sammentrækninger i musklerne; til kroniske smerter i muskler og led og til perifere nervesmerter; ikke til akutte muskelskader; 30-45 minutter, lindring typisk en til flere timer bagefter |
| Højfrekvent | 30-110 Hz | ofte hurtig, men kortvarig lindring; kan bruges oftere og længere |
| Burst | lav med korte byger af høj | 30-45 minutter; virkningen varer typisk som ved lavfrekvent |
Smertecentret kalder TENS en simpel og non-invasiv metode, generelt sikker og med sjældne komplikationer, men også et supplement til den tværfaglige behandling, “da effekten ofte er kortvarig og derfor sjældent kan stå alene”.
Forskningen er mere forsigtig. Cochrane-oversigten fra 2019 (Gibson m.fl.) trak data fra otte Cochrane-reviews med 51 forsøg og 2.895 deltagere med kroniske smerter. Forfatterne vurderede evidensen som meget lav kvalitet, fordi forsøgene var små og havde metodiske svagheder, og de kunne ikke med nogen sikkerhed konkludere, om TENS gavner eller skader mennesker med kroniske smerter.
Producenten Beurer skriver i den engelske brugsanvisning til sit TENS/EMS-apparat EM 49, at TENS er en effektiv metode uden bivirkninger, når den bruges korrekt. Samme brugsanvisning lister elleve uønskede bivirkninger. Det er producentens ord, og de stemmer hverken med deres egen liste eller med Cochrane.
Hvem skal lade være
Smertecentrets retningslinje og Beurers brugsanvisning er enige om de fleste tilstande, men Beurer er strengere:
| Tilstand | Sygehus Lillebælt | Beurer EM 49 |
|---|---|---|
| Pacemaker | forsigtighed; aftales med kardiologisk afdeling | må ikke bruges ved indopererede elektriske apparater |
| Epilepsi | forsigtighed; kan overvejes, hvis epilepsien har været i ro i flere år, efter aftale med lægen | må ikke bruges ved krampesygdomme |
| Graviditet | ikke de første 3 måneder, og aldrig over maven | må ikke bruges |
| Hjerterytmeforstyrrelser | først efter samråd med lægen | må ikke bruges |
| Feber, infektion | ikke ved akut feber eller infektion | ikke ved høj feber, for eksempel over 39 °C |
| Smerter uden kendt årsag | må ikke bruges | lægen skal have set på symptomerne først |
| Kræft | ikke i nærheden af ondartede svulster | må ikke bruges |
| Metalimplantater, insulinpumpe | står ikke | må ikke bruges |
Retningslinjen nævner også de steder, elektroderne aldrig må sidde: over mund og øjne, på halspulsåren foran på siden af halsen, på beskadiget hud, på hovedet af børn under 12 år, nær ondartede svulster og over hjertet på forsiden af kroppen. Beurer skriver det samme om brystkassen og begrunder det med risiko for ventrikelflimren.
Sådan bruger du et TENS-apparat sikkert
- Start kort: smertecentret starter ofte med 15 minutter og øger langsomt til 30-45 minutter for lavfrekvent og burst, så musklerne ikke bliver ømme af træthed. Højfrekvent kan bruges længere.
- Hvor tit: mindst én gang om dagen og ellers efter behov, skriver smertecentret. Aalborg Universitetshospitals pjece til Cefar-apparatet siger hver dag i intervaller af 30-45 minutter, så tit du vil.
- Elektroderne: 3-30 cm imellem dem (Aalborg). Tag dem af mellem behandlingerne, og flyt dem lidt fra gang til gang, hvis huden bliver irriteret. Smertecentret placerer dem kun på hud med normal følesans.
- De første minutter: sid eller lig ned, skriver Beurer, fordi enkelte får en reaktion, hvor de føler sig ved at besvime.
- Aldrig: mens du sover eller kører bil, i badeværelset eller med smykker og piercinger i området, hvor Beurer advarer om punktformede forbrændinger. Klip ikke i elektroderne, og Beurer fraråder creme på huden først.
Varme er den anden vej uden medicin; læs hvor længe du må have en varmepude på, og om du må som gravid. Alt udstyret til varme, kulde og massage står i oversigten over hvad der hjælper på hvad, og hvad det koster at have derhjemme.
Spørgsmål
Hvilke bivirkninger kan TENS give?
Beurer lister hudirritation, trykfornemmelse, let rødme, brænden og smerte i huden efter behandlingen, prikken, ubehag, søvnighed, muskelsitren, spændinger, hovedpine og kraftigere menstruationsblødning, plus allergiske betændelsesreaktioner på materialerne. Smertecentret kalder komplikationer sjældne.
Hvad er behandling med elektroder?
Det er TENS eller EMS: strømimpulser fra et lille apparat, ført ind gennem huden via selvklæbende elektroder. TENS er rettet mod nerverne og smerten, EMS mod musklerne.
Hvad er forskellen på TENS og EMS?
Beurer definerer TENS som elektrisk stimulation af nerver gennem huden mod smerter og EMS som elektrisk stimulation af muskelvæv, i sport og fitness brugt til at supplere almindelig styrketræning. Beurers EM 49 har begge dele i samme apparat.
Hvor effektiv er EMS-træning?
Beurer skriver selv, at elektrisk muskelstimulation ikke er en erstatning for almindelig træning, men et supplement. Vil du bygge muskler derhjemme, så se hvilken træningsbænk der passer til hjemmet.
Hjælper et TENS-apparat mod fibromyalgi?
Det ved forskningen ikke. Cochrane-reviewet fra 2017 (Johnson m.fl.) fandt otte små studier med 315 voksne og konkluderede, at der ikke var evidens af høj nok kvalitet til at støtte eller afvise TENS. Et af studierne sammenlignede TENS med varme på 42 °C mod huden: 10 af 28 fik mindst 25 % mindre smerte med TENS mod 10 af 24 med varmen. Derhjemme er det, der kommer nærmest, en varmepude til nakke eller ryg.
Hvilket TENS-apparat er bedst?
Det afgøres af dine indstillinger, ikke af et mærke. Smertecentret vælger mellem lavfrekvent, højfrekvent og burst efter, hvilke smerter du har, så et apparat med alle tre giver flest muligheder, når du har talt med lægen eller fysioterapeuten.